BøghMedia-Foto

Mangler du en fotograf?

Hos BøghMedia skaber vi billeder sammen. Du er en del af processen, og er med til at vælge lige præcis dét billede du bedst kan lide.

Tips til før fotograferingen

Lidt tips og ting til overvejelse, inden du skal fotograferes

Hvis der er aftalt en hvid baggrund, så pas på med ikke at tage helt hvidt tøj på. Det samme gælder hvis baggrunden skal være sort, så pas på med at tage helt sort tøj på.

Skjorter og trøjer med meget fine striber kan i nogle tilfælde give en lidt underlig effekt når billederne fremvises på en skærm. Det er dog som regel ikke et problem hvis billederne efterfølgende skal printes.

Klare farver som rød, blå, lilla eller orange vil give bedre billeder, end grå og brune toner. Sort er brugt til det almindelige klassiske look.

Hvis du ikke ønsker alt for klare farver, og hellere er til de mørke farver, så er rød (bordeaux), mørkt grønt, mørkt blå og guld, nogle gode farver at tage på.

Hvis du ønsker at dit billede skal kunne ”holde” i længere tid, så undgå trendy tøj, hår og andet, som du måske vil synes er outdated om kort tid. Du skal være glad for dine billeder i flere år, frem for kun nogle måneder.
Ved det traditionelle portræt er det vigtigt at du undgår korte ærmer.

Undgå også gerne tøj med store print på, da disse stjæler fokus.

Mit sidste råd er at du tager noget tøj på, som du er glad for, og føler dig godt tilpas i, når du skal have taget billeder. Sørg for at det tøj du medbringer til fotograferingen, er nyvasket og evt. strøget, så det ser flot ud på billederne.

Jeg anbefaler at du får taget gravidbilleder når du er imellem uge 28 og 35, men det kan sagtens lade sig gøre efter uge 35 også. Ellers plejer jeg at sige, at billederne skal tages når du føler at maven er smuk og rund, og du selv føler dig godt tilpas og smuk.

Først skal du tage stilling til om du vil fotograferes fuldt påklædt, i undertøj, uden BH eller helt nøgen.

Hvis du gerne vil fotograferes fuldt påklædt, skal du sørge for at medbringe en top eller lignede, som sidder meget stramt, så maven kommer til sin ret. Det er også muligt at låne kjoler hos mig. Du kan se kjolerne her.

Hvis du gerne vil fotograferes i undertøj, er det pænest hvis BH og trusser matcher.

Da man har en tendens til at tage på under graviditeten, skal du være meget opmærksom på størrelsen af dit undertøj. Du ser bedst ud hvis din BH og trusser passer dig 100%.

Hvis du ønsker at blive fotograferet uden BH eller helt nøgen, så overvej om du en time inden fotograferingen skal tage undertøjet af, og eventuelt have noget løst tøj på. Det klæder dig bedst på billederne hvis du ikke har mærker efter BH eller trusser.

Som en ekstra ting til fotograferingen, kan du eventuelt medbringe et stykke legetøj eller lignende som den lille skal bruge, eller et scanningsbillede.

Det bedste tidspunkt for nyfødt er inden de er 10 dage, der er dog mulighed for at få dem fotograferet selvom de er 14 dage. Husk at oplys barnets alder, for at få den bedste fotografering.

Hvis baby er mæt og udhvilet, giver det som regel de bedste billeder.

Hellere bruge 10 minutter på at baby vågner og er i godt humør, end at baby bliver vækket før tid, og er blevet træt igen.

Jeg vil hellere tage færre billeder af en glad og tilfreds baby, end at tage mange billeder af en utilfreds baby. Så tilbyder jeg hellere en ny tid, så vi kan få flere billeder i kassen.

Tænk også gerne over hvilket tøj baby skal have på, og tage gerne forskelligt med.

Den nye tid er selvfølgelig gratis.

Ved den første fotografering gælder det samme som hos Nyfødt fotografering; baby skal helst være mæt og udhvilet, da det er med til at give de bedste billeder.

Ved de tre andre fotograferinger, gælder det samme som hos Børne fotografering; barnet skal helst være frisk og veludhvilet.

Praktisk info ved bestilling af denne fotografering. Der medfølger 2 billeder pr. fotografering, og du vælger selv billederne. Der er altid mulighed for tilkøb.

Det er vigtigt at dit barn er frisk og veludhvilet, når det skal fotograferes. Man kan med fordel sørge for at barnet har leget lidt inden besøget. Dette gør det nemmere at holde koncentrationen.

Et friskt og energifyldt barn, vil dog altid være at foretrække, frem for et barn der er helt udkørt.

Hvis barnet har brug for at få lov at ”tø op” og anskue situationen, så er der også plads til det. Hellere billeder af et glad barn, end billeder af et genert og utilpas barn.

Medbring gerne forskelligt tøj, så der er mulighed for at få nogle forskellige udtryk.

Ved familiefotografering må tøjet meget gerne holdes i farver, der harmonerer med hinanden. Vælg dog ikke samme farve til alle familiemedlemmer. Det vil sige, ikke hvid trøje og cowboybukser til alle. Så heller vælg nogle få farver, eller eventuelt forskellige nuancer.

Hvis fotograferingen skal forgå andet sted end i studie, så tænk gerne hvilke farver der er i omgivelserne. Jeres tøj må meget gerne komplementere disse farver, eller give en god kontrast dertil.

Ellers kan jeg henvise til den generelle information om hvilket tøj I kan tage på, og hvad I skal have i tankerne.

Priser for fotografering​

Her kan du se de forskellige priser​

550,-

45 – 60 minutters fotografering

Kan benyttes on location (prisen er eksl. kørsel)

Online galleri til udvælgelse af billeder

550,-

45 – 60 minutters fotografering

Lån af op til to kjoler

Online galleri til udvælgelse af billeder

600,-

45 – 60 minutters fotografering

Lån af op til to kjoler

Kørsel op til 10 km

Online galleri til udvælgelse af billeder

800,-

2 timers fotografering

Lån af op til to kjoler

Kørsel op til 10 km

Online galleri til udvælgelse af billeder

550,-

1 time og 15 minutters fotografering

Online galleri til udvælgelse

900,-

2 timer og 30 minutters fotografering

Tid til bleskift, amning/flaske, tøjskifte osv.

Online galleri til udvælgelse af billeder

1200,-

4 fotograferinger

8 stk. 10×15 cm print

2 billeder pr. fotografering

1500,-

4 fotograferinger

8 stk. 18×24 cm print

2 billeder pr. fotografering

2000,-

4 fotograferinger

2 filer (billeder) pr. fotografering 

A: 250,-
Indeholder 2 stk. 13×18 og 1 stk.18×24

B: 300,-
Indeholder 4 stk. 13×18

C: 400,-
Indeholder 2 stk. 13×18, 1 stk. 18×24 og 1 stk. 20×30

D: 620,-
Indeholder 3 stk. 13×18, 2 stk. 18×24 og 1 stk. 20×30

10×15 ……………. 70,-
13×18 ………….. 110,-
18×24 ………….. 120,-
20×30 ………….. 140,-
30×40 ………….. 230,-
40×60…………… 280,-
50×70 ………….. 380,-
60×90 ………….. 480,-
70×100 ………… 580,-

1 stk. 250,- (høj opløsning)

5 stk. 1100,- (høj opløsning)

10 stk. 2000,- (høj opløsning)

1 stk. 80,- (lav opløsning m. logo)

 

 

Om BøghMedia-Foto

Hos BøghMedia-Foto kan du se frem til at være en del af hele processen; fra før billederne bliver taget, under fotograferingen, efter fotograferingen og til du står med billederne i hånden.
Sammen skaber vi dit drømmebillede.

Hos BøghMedia går vi ind for at samarbejde med kunden hele processen i gennem, levering til tiden og at kunden får det ønskede resultat. Desuden tilbyder BøghMedia-Foto forskellige pakkeløsninger og gavekort, så du kan overraske en du synes skal foreviges.

Personen bag BøghMedia-Foto hedder Katrine Bøgh, og er en ung frisk kvinde. Hendes interesse for fotografering har eksisteret siden 2007, hvor hun første gang begyndte at tage billeder. Hun har et godt øje for detaljer, og ved hvordan lyset skal bruges under et fotoshoot.
Hun har gået på fotografuddannelsen i Viborg og har desuden taget diverse fotokurser.

Kontakt

Tag kontakt

skrivtil@boeghmedia.dk

eller

+45 4070 2309